Mere info » Vigtige personer »
John Bowlby blev født den 26. februar 1907 i London. Han var den fjerde af seks børn. Hans far var kirurg. Bowlby blev opdraget af barnepiger på en for hans sociale klasse konventionel britisk måde. Da Bowlby var fire år, gammel forlod barnepigen, som han betragtede som sin primære omsorgsperson, familien. Når hun havde så stor en plads hos ham, hang det sandsynligvis blandt andet sammen med, at hans mor led af depression. Da han var syv blev han sendt på kostskole, og en stor del af barndommen blev tilbragt væk fra hjemmet. Han begyndte at studere medicin, men skiftede til psykologi og fik eksamen fra Trinity College i Cambridge i 1928. Han arbejdede først ved University College Hospital i London. Fra 1937 til 40 arbejdede han som psykiater ved London Guidance Clinic, som var en skole for utilpassede børn.
I 1946 blev han tilknyttet Tavistock Institute in London. Her opbyggede han en forskningsenhed, der skulle undersøge betydningen af små børns adskillelse fra deres forældre. Det var, mens han var der, han begyndte udviklingen af tilknytningsteorien. (1) Det var også her, han mødte canadieren Mary Ainsworth. Ainsworth var med til at udvikle nogle af de kliniske forsøg, som dele af teorien bygger på, og de to fik et tæt samarbejde. Det var Ainsworth, der opfandt fremmedsituationen. (2)
Bowlby og psykoanalysen
Bowlbys forhold til psykoanalysen var kompleks. På den ene side fastholdt han nogle af dens ideer, heriblandt betydningen af tidlige erfaringer for den senere udvikling. På den anden side kritiserede han psykoanalysen for at lægge for stor vægt på indre konflikter og det ubevidste på bekostning af relationer mellem mennesker. Dertil kom, at han erstattede tanken om seksualiteten som en drivende kraft og satte tilknytning i stedet. (3)
En anden udfordring ved psykoanalysen var, at det, som blev set som klienters legitime appel om hjælp, blev tolket som beklagelig dependens. Det mente Bowlby, var for simpelt. Børn flygter til en sikker havn og ikke blot fra en farlig situation.
I psykoanalysen forstås barnets største tab som tabet af moderens bryst. Det afviste Bowlby. Han så derimod sorg som noget, der kommer, når tilknytningsadfærden bliver aktiveret, uden at moderen er tilgængelig.
Endelig oplevede han, at psykoanalysen opererede ud fra en tanke om, at man ikke kunne stole på klientens historier. Noget af denne problematik går tilbage til Freud. Freud blev årsag til en del incesttanklager blandt borgerne i Wien. Disse anklager udsprang af Freuds arbejde med dem. Siden ændrede han spor og opfattede klienternes minder om incest som fantasi. (4)
Tilknytning og tryghed som grundelement
Hvad er det centrale i John Bowlbys tilknytningsteori? Det skal vi se lidt på i det følgende.
Tilbage i 1973 formulerede Bowlby følgende:
“Der er stadig flere erfaringer, der tyder på, at mennesker i alle aldre er lykkeligst og udnytter deres evner med størst udbytte, når de stoler på, at som baggrund er der et eller flere mennesker, som man kan regne med, og som vil komme til hjælp, hvis der skulle opstå vanskeligheder. Denne person, som man stoler på, også benævnt tilknytningsperson, forsyner sin partner med en sikker base at operere ud fra.” (5)
Den tænkning kom til at revolutionere synet på barnet og omsorgspersonen. Tidligere så man uafhængighed og afhængighed som to modpoler. I tilknytningsteorien blev afhængigheden en forudsætning for uafhængigheden. Bowlby introducerede begreberne “sikker base” og “tryg havn”. Den sikre havn er det sted, hvor barnet kan vende tilbage, når verden er blevet et utrygt sted at være i, og hvor barnet finder tryghed og sikkerhed.
Det betød, at han definerede psykisk sundhed som at kunne vise tilknytningsadfærd eller lade være alt efter situationen.
Sikker base
Et centralt element i Bowlbys teori var begrebet “sikker base“. Det er defineret som “en sikker base, hvorfra barnet eller den unge kan gå ud i verden, og til hvilken han kan vende tilbage med sikker forvisning om, at når han kommer der, vil han møde fysisk og følelsesmæssig omsorg. Trøst, hvis han er bedrøvet, og forsikring, hvis han har skræmt.” (6)
Det betyder ifølge Bowlby, at forældrenes rolle er at være tilgængelig og at være klar til at reagere, når barnet kalder på en, og bistå, når det er nødvendigt. Dog skal man kun intervenere, når det er klart nødvendigt. (7) En af de ting, som Bowlby og Ainsworth fandt frem til, var, at når barnet var trygt knyttet til sin omsorgsperson, havde det lettere ved at udforske verden.
En af fordelene ved modellen er, at den kan forklare begrebetseparationsangst. Hvorfor forårsager adskillelse fra moderen angst? Bowlby mente ikke, at Freud eller de øvrige psykoanalytikere havde forklaret det fænomen tilstrækkeligt. Frem til 1926 havde Freud forklaret det som seksualdrift, der ikke blev tilfredsstillet. Andre forslag var, at oplevelsen af separationsangst var udtryk for en gentagelse af et fødselstraume. Separationsangst skal ikke ses som et udtryk for, at der foreligger en stor risiko for fare, men det udtrykker en risiko for en fare, når moderen er væk.
Terapi i lyset af Bowlbys teori
På baggrund af sin teori pegede Bowlby på nogle opgaver, som terapeuten skal varetage i en terapi:
- At være en sikker base, hvorfra klienten kan udforske de lidelsesfulde dele af dennes liv. Derved får terapeuten samme rolle som en omsorgsperson ideelt set havde i begyndelsen af livet.
- At bistå klienten i at afdække og reflekterer over, hvordan han relaterer sig til vigtige personer i hans liv
- At bistå klienten i at reflektere over forholdet mellem klienten og terapeuten
- At bistå klienten i at reflektere over, hvordan hans nuværende forståelser og forventninger kan være et produkt af tidligere begivenheder eller situationer fra hans barndom
Efter Bowlby
Der er flere, der har arbejdet videre med Bowlbys teorier. Mary Ainsworth naturligvis, og siden Mary Main, der arbejdede sammen med Ainsworth. Ainsworth var vejleder for Patricia McKinsey Crittenden, der har udviklet nogle terapeutiske strategier, der forsøger at hjælpe børn og familier, hvor tilknytningen ikke er optimal.
Allan Schore
Den amerikanske psykolog Allan Schore har undersøgt, hvordan tidlig tilknytning påvirker hjernens udvikling, og hvad det får af konsekvenser for at regulere følelser og håndtere stress. Han har også peger på sammenhængen mellem udvikling tilknytning og bestemte områder i hjernen. Schore har haft fokus på, hvordan neurovidenskab kan underbygge tilknytningsteori. (8)
Daniel Siegel
Daniel Siegel er neuropsykolog og psykiater. Han har været med til at kombinere tilknytningsteorien og neurologien. Han peger på,, at man kan være med til at fremme sikker tilknytning, hvis man husker at børn har brug for:
- At blive set: Altså ikke bare se dem, men også at se bag ved deres adfærd.
- At være trygge: Altså at forsøge at undgå handlinger og svar, som gør dem bange eller sårer dem
- At berolige dem: Altså at forsøge at hjælpe dem med vanskelige følelser og situationer.
- At have sikkerhed: Altså at hjælpe dem til at udvikle en internaliseret følelse af at have det godt.
I en artikel, der beskriver, hvad man kan bruge Bowlby til, peger han på, at terapi kan være til at hjælpe voksne til at udvikle den sikre tilknytning, som de ikke fik som barn. Samtidig peger han på, at en god terapeutrelation afspejler en relation med en tryg tilknytning.
Sue Johnson
Sue Johnson er en canadisk psykolog, som har udarbejdet det, der kaldes emotionsfokuseret terapi. Terapien lægger vægt på følelser og kommunikation af følelser. En central del af terapien går ud på at identificere egne og andres følelser og at kommunikere dem på en konstruktiv måde. Det kræver fokus på at være tunet ind på følelser, at kunne svare på følelser og at være engageret. Det trækker tråde tilbage til Bowlbys tilknytningsteori. (9)
Jude Cassidy
Cassidy er amerikansk psykolog og forsker i tilknytning, og hvordan tidlige tilknytningsmønstre kan påvirke senere udvikling af relationer. Hun opdagede, sammen med blandt andre Mary Main, at forældres tanker om deres tilknytning forudsagde deres spædbørns tilknytning, hvilket underbygger tanken om, at tilknytningsmønstre videreføres gennem generationer. Hun har også været med i et forskningsprojekt, der antyder en sammenhæng mellem moderens model af tilknytning og barnets udvikling af stressregulerende kredsløb i hjernen. John Bowlby udviklede begrebet “indre arbejdsmodeller”. Det begreb har Cassidy udviklet og forsøgt at forstå, dels hvordan de opstår, dels hvordan de udvikler sig gennem livet.
Noter
1. https://www.britannica.com/biography/John-Bowlby ↩
2. Ursula Bowlby, John Bowlbys hustru, har om samarbejdet mellem John Bolwby og Ainsworth sagt: De havde sådan et langt, frugtbart partnerskab. Jeg ved, at hendes arbejde var en enorm forsikring for John om, at han var på rette spor. Han manglede aldrig selvtillid, men at Mary Ainsworths arbejde underbyggede hans eget, betød rigtig meget for ham. Desuden var hun sådan en allieret – og det havde han brug for”. Da Bolby udgiver bogen Secure base, dedikerer han den “To Mary D.S. Ainsworth who introduced the concept of a secure base”. Selv om teorien er en ældre teori, har den stadig indflydelse. Folk er generelt også interessert i den. Det fremgår af søgestatistikker, hvor folk søger på udtryk som “John Bowlby tilknytningsteori”, “Bowlby tilknytning 3 faser”, “John Bowlby teori” og “Tilknytningsadfærd Bowlby” ↩
3. Sroufe, L. Alan “Appraisal: Bowlby’s contribution to psychoanalytic theory and develpmental psychology;Attachment: Speraration: Loss”, J. hild Psycho Psychiat. VOl 27, No 6,1986 s. 841-449 ↩
4. Inger Bernth “En etiologisk tilgang til personlighedsudvikling”, Psyke & Logos 2003, 24, 485-528. ↩
5. Bernth EN ETOLOGISK TILGANG TIL PERSONLIGHEDSUDVIKLING – Bowlby-Ainsworths tilknytningsteori. ↩
6. Citatet på engelsk er: “a secure base from which a child or an adolescent can make sorties into the outside world and to which he can return knowing for sure that he will be welcomed when he gets there, nourished physically and emotionally, comforted if distressed, reassured if frightened.” ↩
7. In essence this role is one of being available, ready to respond when called upon to encourage and perhaps assist, but to intervene actively only when clearly necessary ↩
8. https://www.allanschore.com/pdf/SchoreAttachHumDev.pdf ↩
9. http://www.creatingconnections.nl/assets/files/Sue%20Johnson%20ObegiCh16.pdf ↩